sommer 2012

Hen over sommeren

Generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden med 34 fremmødte der blev trakteret med cognac/likør til kaffen i anledning af foreningens 40 års eksistens. – Se nærmere  her.
Ordningen med en container til grenaffald har vist sig at være en populær service, der er benyttet af mange, og containeren har måttet tømmes flere gange. Bestyrelsen agter derfor nok at gentage succesen til næste forår igen.Til gengæld var fremmødet til Store Oprydningsdag særdeles skuffende. Dem, der mødte frem, havde en hyggelig dag,  – men hvor gemte resten / de fleste af medlemmerne sig mon ??Rebstigen er nu nedlagt, og det er blevet betydeligt nemmere at forcere klitterne, både ned til havet og tilbage igen.Der er i år flere byggeprojekter på vej i vort område, og bestyrelsen har i denne forbindelse focus på de skader på vore veje, dette medfører, når lastvogne og entreprenørmaskiner i overstørrelse invaderer området. Bestyrelsen vil efter syn og skøn sørge for udbedring af skaderne ved vores sædvanlige entreprenør, mens udgifterne naturligvis må påhvile bygherrerne og ikke medføre en udgift for foreningen.Næste bestyrelsesmøde er fastsat til d. 22. oktober 2012.