marts 2012

Bestyrelsesmøde

Bestyrelsen har afholdt møde den 24. marts. Herfra kan følgende refereres:

Stien C80 mod havet er blevet udvidet, så man kan komme frem, også med klapvogne mv.

Bestyrelsen agter at nedlægge en rebstige op og ned over den yderste klit ved C80. En sådan handling skal man søge naturstyrelsen om. Hvis alt går i orden kan rebstigen nedlægges omkring påske.

Bestyrelsen drøftede spørgsmålet om kystsikring efter de hårde angreb på kysten i efterårets storme. Spørgsmålet om de forkætrede rør som et effektivt middel er endnu uafklaret, og bestyrelsen opfordrer Sammenslutningen til at invitere såvel Kystdirektoratet som Poul Jakobsen fra Skagen Innovations Center til en drøftelse på Sammenslutningens årsmøde.

Det overvejes, hvorvidt det vil være formålstjenligt at høvle rabatterne langs asfaltvejene ned, så regnvandet kan løbe væk til gavn for asfaltbelægningen.

Økonomisk holder foreningens budget, og der ses ingen grund til forhøjelse af kontingentet.

Store oprydningsdag fastholdes til 2. juni med start på Lyngvejen 63 kl. 09.30.

Det påhviler den enkelte grundejer at klippe bevoksningen langs grund eller sti ind, så der er fri passage for trafikken. I den anledning opstilles i perioden 7. – 25. maj til fri afnyttelse en container til grenaffald ved ‘grusbunken’ på Lyngvejen, og grundejerne opfordres til inden for dette tidsrum at benytte lejligheden til at foretage den nødvendige klipning