december 2015

Indskæring af bevoksningen

Der er nu foretaget indskæring af bevoksningen langs Lyngvejen og Lyngsletten, hvor træerne efterhånden bredte sig ud over rabatten og hindrede kørslen. Der er krav om uhindret passage 4 meter i bredden og i højden. Det ser umiddelbart ikke så slemt ud som frygtet, og erfaringsmæssigt reparerer træerne som sagt nogenlunde sig selv igen.

Grusvejene er igen noget hullede efter efterårets megen regn, men det er bestyrelsens opfattelse, at det er noget vi må leve med her i vintertiden. Ellers kunne vi reparere veje hver uge med grus og afhøvling. – Så opfordrer de vejfarende til at ‘slalomme’ sig igennem, til det igen bliver forår.