Kommunens bidrag til vejvedligehold
I følge gamle aftaler med Ringkøbing amt, har Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtelse til at vedligeholde Vestkyststien, også, hvor den er kørevej, hvilket hovedsageligt har været baseret på grus.
Ved asfalt-overfladebehandling har kommunen slået sig i tøjret og vægret sig ved at deltage i finansieringen af vedligehold af denne belægning under henvisning til, at den slitage, som kommunen kunne være forpligtet til at imødegå, alene kunne hidrøre fra cykeltrafik midt på vejen/stien.
Efter megen trakasseri og forhandling frem og tilbage, er det endt med en aftale om, at kommunen deltager med 15.000 kr., hvilket der ikke er fuldt dækkende, men som må betragtes som det simpelt hen bedst opnåelige.
Samtidig har kommunens teknik-og miljøudvalg besluttet, at man vil have den gamle aftale til genforhandling – hvem den så skal forhandles med – og at man ikke fremover vil deltage i finansiering af overfladebelægning på vestkyststien, hvor den samtidig er kørevej.
Lyngvig fyr
Så har Søfartsstyrelsen givet sig, og der bliver igen et fejende lys i Lyngvig Fyr. I høj grad et resultat af, at sammenslutningen Lyngvig Fyrs Venner ihærdigt har bearbejdet politikere og styrelse for at få det gamle lys tilbage. Hvis alt går vel er det rigtige lys tilbage igen den 23. december.
Aftale om kystbeskyttelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har sammen med Holstebro, Lemvig og Thisted kommune indgået ny aftale med Kystdirektoratet om kystbeskyttelse for 2014-2018. Se aftalen m/ bilag på Sammenslutningens hjemmeside under menupunkt aktuelt.