Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen har afholdt møde den 18. september, og herfra kan refereres at:
– bestyrelsen besluttede at Jespers plads i bestyrelsen besættes ved valg på den kommende generalforsamling
– branddaskerne er omfordelt, således at der nu er ‘daskere’ på Lyngvejen ved nr. 19 og 92 og på Lyngdraget ved nr. 47
– der er udført støvdæmpning på fælles-grusvejene i området
– der er sket henvendelse til GPS firmaerne om fejlrettelse m.h.t. vejene – skulle nu være rettet
– man gennemgik en række erstatningssager vedrørende vejskader i forbindelse med byggerier i området – der mangler stadig afklaring af enkelte, herunder kommunens andel af asfaltbelægningen på Vestkyststien
– formanden forespørger politiet, hvorvidt der kan etableres skilte med angivelse af vægtbegrænsning ved indkørsel på Lyngvejen
– der er klippet rabatter i området, og til den kommende generalforsamling i 2014 vil bestyrelsen fremlægge, hvorvidt foreningen generelt skal påtage sig indklipning af bevoksning langs vejene
– der vil blive foretaget eftersyn af dræningssystemet inden efteråret sætter ind
– foreningen har fremsendt påklage over kommunens tilladelse til etablering af Fun Bike bane ved Holmsland Klitvej 237
– der afholdes bestyrelsesmøde igen den 29. marts 2014
– ‘Store Oprydningsdag’ 2014 bliver den 16. maj
– generalforsamling afholdes den 17. maj 2014