april 2020

Forslag om lukning af udkørsel fra Lyngvejen

I et oplæg fra Teknik- og miljøudvalget, foreslås det at optimere vejstrækningen fra Ringkøbing til Hvide Sande, ved at lave særlige overhalingsbaner flere steder med rundkørsler imellem. Dette vil indebære lukning af en del udkørsler til Kystvejen, – herunder lukning af udkørsel fra Lyngvejen. Der ligger ikke umiddelbart et forslag om en alternativ vejføring, men foreningen vil gå i dialog med udvalget og kunne fx. foreslå en vej parallelt med og umiddelbart inden for Kystvejen fra Jakob Bondes Vej til Lyngvejens udmunding i Kystvejen. Vi vil næppe kunne acceptere et forslag om at lave Kyststien om til forbindelsesvej fra nord eller syd.

Generalforsamling 2020

Som følge af forlængelsen af forsamlingsforbudetaflyses Generalforsamlingen og Oprydningsdagen, der var planlagt til 9. maj.

Realistisk set har det lange udsigter med muligheden for at samle 40 – 50 mennesker til en generalforsamling.
Bestyrelsen har derfor valgt at aflyse og ikke blot udsætte arrangementet.
I stedet udsendes årets beretning samt regnskab, så I trods alt får et indtryk
af status for foreningens virke.

Bestyrelsen har også besluttet, at den nuværende bestyrelse og og revisorer fortsætter i embedet indtil næste års generalforsamling, hvor der igen vil være mulighed for at gennemføre valg af bestyrelse og revisorer.

Bestyrelsen har endeligt besluttet, at forenings-, vej- og dræningsbidragene
forbliver uændrede indtil næste generalforsamling i foråret 2021.

Aflyst generalforsamling 2020

Beretning for året 2019  –  Regnskab for 2019 og budget for 2020

Skrivelse til kommunen

Formanden fremsender skrivelse med bemærkning til forslaget om at lukke indkørsel/udkørsel ad Lyngvejen i forbindelse med ændringer på Kystvejen fra Ringkøbing til Hvide Sande. Se brev her.