december 2014

Seneste fra bestyrelsen

Der er foretaget klipning af rabatter langs vejene, ca. 75-80 cm ind i det vandrette plan, og enkelte steder tillige i det lodrette plan.

Supplerende overfladebelægning og udfyldning af lunker, hvor vejbelægningen er trykket, specielt på grund af de store vogne i forbindelse med byggeri i området, er stillet i bero og tages op igen i foråret 2015 med gennemgang af vejene og aftaler med NNC om arbejdets udførelse.

Dræningssystemet er gennemgået og en lækage på en af stikvejene fra Lyngvejen er repareret. På grund af den megen regn i efterårets løb står grundvandet højt i området, og uanset at dræningen fungerer udmærket, kan man på de lave områder opleve, at terrænet er noget ‘sjappet.