Bestyrelsesmøde
Fra bestyrelsesmødet den 2. april kan refereres følgende:Bestyrelsen vil i den kommende vækstsæson klippe rabatter i juni måned og derefter vurdere, om der vil være behov for yderligere klipning i år.
Der er to steder på Lyngsletten anbragt pæle i vejkanten som hastighedsdæmpende foranstaltning. Bestyrelsen agter herefter ikke at gå videre med yderligere foranstaltninger.
Bestyrelsen har rettet henvendelse til Kystdirektoratet om den ret kraftige erosion af klitterne i området. Direktoratet svarer hertil, at der ikke i overskuelig tid vil være fare for klitbarieren eller baglandet, og at der ikke er planlagt sikringsforanstaltninger på kysten i Klegod.
Fra kommunen er der varslet om anbringelse af kontraventiler i målerbrøndene i løbet af de næste par år. Dette skulle ikke medføre en direkte udgift for den enkelte grundejer.
Foreningens økonomi følger fint det planlagte budget, og vi kan se frem til i det kommende regnskabsår at have indfriet det resterende lån til overfladebehandlingen.
Indkaldelse og dagsorden for generalforsamlingen den 21. maj kl. 15.00 vil blive fremsendt inden påske. Dagsordenen vil også kunne læses her på hjemmesiden og endelig dagsorden med evt. indkomne forslag vil ligeledes kunne ses her på siden efter den 12. maj.
Bestyrelsen vil gerne opfordre til at møde op på Store Oprydningsdag, dagen før generalforsamlingen den 20. maj. Vi mødes hos Lars, Lyngsletten 4, kl. 10.00. – Bestyrelsen sørger for handsker, sække, øl/vand + ”pensioniststokke”.